|
|
|
|
Om Mama Zitta & Ko Alt tøjet hos Mama Zitta & Ko bliver designet og syet af Mama Zitta selv - og der bliver ikke lavet mange af hver model. Kjolerne laves ofte så der kun er én i hver str.
- så man får virkelig en unika kjole.
Mama Zitta har helt sin egen sprælske og levende stil. Det er tøj med farver, mønstre og masser af humør. Det er funkntionelt, praktisk og behageligt at have på - og så er alt lavet i naturlige fibre!
Modellerne er konstrueret og designet til kvindekroppe, så det er ikke nødvendigt at have 'ideal-mål' for at føle sig godt tilpas i tøj fra Zitta. Ud over tøj til kvinder har Mama Zitta også en lille afdeling med børnetøj.
Zitta har igennem mange år haft butik i hjertet af Nørrebro i København.
Butikken, som lå på Fælledvej ved Skt. Hans Torv, startede som børnetøjs butik, primært med eget design og kørte derefter en årrække som engrosfirmaet Kaj & Zitta. Børnetøjet blev sideløbende med at børnene blev ældre efterhånden afløst af voksentøj, og efter 12 år på stenbroen, var det tid til luftforandring.
Zitta og Ko fandt og købte huset i det Toscana-agtige Gudhjem på Bornholm i 2006 - og så blev stenbro skiftet ud med klippeø.
Butikken (med to styks ferieboliger til udlejning ovenpå samt en feriebolig på åsen over Gudhjem) fremstår nu smukt i rødt på toppen af Gudhjem og byder velkommen til Gudhjems snoede gader som falder stejlt hele vejen ned til havnen.
Så kik forbi og bliv inspireret næste gang vejen går forbi Gudhjem, her finder du en butik der oser af ø-liv med masser af sol, hav, saft og kraft, humor og livsglæde :-)
|
|
|
|

|
 |
| Vis kurv |
0 vare(r) i kurven
|
| I alt |
0,00 DKK |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|